Fra spildevands- selskab til ressourceanlæg
Spildevandsselskaberne er den økonomisk tunge spiller i vandsektoren. Det er også her, der er en meget høj grad af innovation, ligesom, det er her, der foretages de mest markante investeringer.
Spildevandsselskaberne er den økonomisk tunge spiller i vandsektoren. Det er også her, der er en meget høj grad af innovation, ligesom, det er her, der foretages de mest markante investeringer.
Spildevand er på den ene side sundhedsfarligt og miljøskadeligt, mens det på den anden side indeholder energi, som kan anvendes som motor for den grønne omstilling i en lang række sammenhænge. Vandselskaberne anser ikke spildevand for at være et slutprodukt, men udvikler i samarbejde med leverandører og andre sektorer nye løsninger til at udnytte temperatur, fosfor og gas, der kan være med til at sikre, at vandsektoren opfylder sin ambition om at være klima- og energineutral i 2030. DANVA støtter medlemmerne på vejen mod også at nå det mål.
Den store udfordring med de miljøfarlige stoffer i vandmiljøet som for eksempel medicinrester og PFAS, er, at de føres til kloakken mange forskellige steder fra og udledes gennem renseanlæg. Den tidligere miljøminister lancerede en national strategi, der skal generere viden og løsninger, som vi kan sætte ind med for at skærme vandmiljøet. Ministerens initiativ er centreret omkring et partnerskab, som DANVA naturligvis er med i. Den nuværende minister har grebet det krav, DANVA har sendt ud om, at PFAS skal forbydes.
Suspenderingen af udledningstilladelser er til stor gene for vandselskaberne, og DANVA presser på for at få problemet løst. Der har i året, der er gået, været mange omtaler af iltsvind og de bagvedliggende årsager. Vandkunderne har gennem årtier investeret milliarder i, at renseanlæg skal tilbageholde næringsstoffer, hvorfor udledningen gennemsnitlig er meget lav. Det er en præstation, som vandsektoren kan være stolt af.
Vi har i relation fået ekstra krav til spildevandselskaber i relation til grøn trepart om at tilbageholde mere kvælstof. Den politiske aftale endte med a tvære realistisk og understrege, at det ikke var muligt at reducere udledning af næringsstoffer så meget, som man havde regnet med i forhold til landbruget, uden at det var blevet samfundsøkonomisk meget ude af balance.
Se video med spildevandskonsulent hos DANVA, Anders Hansen:
Indlæs flere