DANVA foreslår helhedsorienteret klimaplan
Vi kan være tilfredse med, at Magnus Heunicke har fremsat lovforslag om terrænnært grundvand i relation til Nationale Klimatilpasningsplan 1.
Vi kan være tilfredse med, at Magnus Heunicke har fremsat lovforslag om terrænnært grundvand i relation til Nationale Klimatilpasningsplan 1.
Forslaget, der følger de anvisninger til løsninger, som DANVA lancerede sammen med KL i 2021, ventes vedtaget 1. juli 2025.
Vi har bistået ministeriet med data, som skal sikre, at der implementeres en fornuftig betalingsmodel, ligesom vi sammen med medlemmerne har udarbejdet et katalog med konkrete løsninger til, hvordan udfordringer med det højtstående grundvand kan håndteres. Behovet for en indsats mod følgevirkninger af højtstående grundvand sammen med stormflod og skybrud har er et endnu større problem end tidligere.
Vi arbejder samtidig på, at ministerens Klimatilpasningsplan 2 skal sammentænke problemstillingerne, så vi får en helhedsorienteret håndteringen af oversvømmelser som følge af klimaforandringernes påvirkning af nedbør m.v.
Vandsektoren har sat sig det ambitiøse mål at blive energi- og klimaneutral i 2030.
Vandselskaberne er allerede godt på vej, men det kræver ny udvikling og enighed om opgørelsesmetoder at komme helt i mål.
Der produceres grøn energi ud af spildevand, som også danner fundamentet for samfundets overordnede grønne omstilling med varmepumpeenergi til fjernvarme samt vand til PtX. De nye energiformer bliver erstatningen for fossile brændstoffer, hvilket er grundlaget for at kunne reducere udledning af CO2 og dermed bremse klimaforandringerne.
Ændringerne i klimaet er netop årsagen til de store vandmasser, der presser landet ude fra kysterne og oppe fra himlen, hvilket forårsager oversvømmelser. Udsigten til de store investeringer til fremtidssikring af samfundet med klimatilpasningsløsninger afføder behov for er en helt ny, overordnet forvaltning af vandressourcen. Den rolle skal staten påtage sig.
Det er bedre og billigere at forebygge problemer med vand end at krisehåndtere og genopbygge, hvilket vi har fremført for minister og Folketinget.
Se film med miljøminister, Magnus Heunicke:
Indlæs flere