Udviklingen i vandsektoren påvirkes indefra af det stadig mindre udbud af kvalificeret arbejdskraft og udefra af nye opgaver som følge af klimaforandringer, påvirkningen af miljøfarlige stoffer og direktiver fra EU.
Ifølge Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) kommer der til at mangle 13.000 uddannede ingeniørkandidater i 2030. Samtidig skal vandselskaberne løse stadig flere opgaver.
Arbejdsmarkedet er under hastig forandring. Også vandselskaberne rammes af den udfordring, hvorfor de i endnu højere grad skal udvikle og eksponere den attraktive arbejdsplads indenfor områderne ingeniør, teknik og IT.
Heldigvis har vandet med sit gode formål en stor tiltrækningskraft på medarbejdere, ligesom der er stadig flere, der indskriver sig på studier, som har relevans for vandsektoren. Og det er nødvendigt, for udbud og efterspørgsel er begyndt at vende om, så det i stadig højere grad er arbejdstager end arbejdsgiver, der, firkantet sagt, vælger til eller vælger fra. Der er simpelthen flere stillinger og færre hænder til fremtidens arbejdspladser. Det påvirker ansættelsesvilkår, når arbejdsgivere skal tiltrække de bedst kvalificerede medarbejdere, hvor der bliver mangel på de faglærte og dem med tekniske, længerevarende uddannelser.
Det er vigtigt for vandselskaberne at holde sig inde i loopet om fremtidens arbejdskraft. For eksempel markerer EU's nyeste byspildevandsdirektiv starten på en ny æra i europæisk spildevandshåndtering. Med fokus på et udvidet producentansvar, nye krav til rensning af miljøfarlige stoffer, og en bevægelse mod energineutralitet, tegner direktivet konturerne af en mere bæredygtig fremtid for den europæiske vandsektor, hvor der er brug for flere hænder.
Det samme er tilfældet med drikkevandsdirektivet og de andre nye EU-tiltag, der handler både om at foretage grønne investeringer og om at vise bæredygtighed på alle niveauer i vandselskabet og dem, man interagerer med.
Ud over den demografiske, uddannelsesmæssige, og strukturelle virkelig, så påvirker globale tendenser altså også ansøgernes valg. Derfor konkurrerer DANVAs medlemmer med det øvrige erhvervsliv om kandidater. Fremtidens medarbejder stiller i stigende grad krav til bæredygtighed, klimaneutralitet, social bæredygtighed, miljøbeskyttelse, høj moral, autonomi, fleksibilitet, diversitet, karriereudvikling, frihed og en bevidsthed om at sætte færrest mulige spor i den livscyklus, virksomhedens aktiviteter har. Men når alt dette er sagt, så er et af de allervigtigste parametre for fremtidens medarbejdere, at der er et godt formål med deres job.
DANVAs medlemmer, vandselskaberne, har et af verdens bedste formål. Beskyttelse af drikkevandet, vandmiljøet og danskerne mod oversvømmelser får medarbejdere til at vælge at arbejde i vandets tjeneste. Men spørgsmålet er om det i sig selv er nok til at eksponere fremtidens arbejdsplads lokalt, eller om DANVA skal investere i en øget grad af synlighed med kampagner om vand til Danmark? Skal vi også investere i en højere kendskabsgrad på universiteter og maskinmesterskoler med fortællingen om alle de gode muligheder for at arbejde til gavn for sundhed, miljø, og klima?
Vandet har en stor tiltrækningskraft også på medarbejdere, men der er ingen tvivl om, at der skal mere til, for at vandselskaber er endnu mere attraktive som fremtidens arbejdsplads.
Se videoen hvor Sebastian arbejder på at udbrede kendskabet om vandbranchen til unge:
Indlæs flere
