Den 5. november 2024 gav EU's Ministerråd endelig grønt lys til det reviderede Byspildevandsdirektiv, hvilket markerer afslutningen på fem års arbejde i EU og fastlægger kursen for rensningen af byspildevand de næste 25-30 år.
Næste skridt er, at direktivet skal implementeres i national lovgivning, en proces der skal være afsluttet inden for tre år.
Udviklingen i vandsektoren påvirkes indefra for eksempel af det stadig mindre udbud af kvalificeret arbejdskraft og udefra af nye opgaver som følge af klimaforandringer, påvirkningen af miljøfarlige stoffer og direktiver fra EU.
Danmark og andre EU-medlemslande har nu tre år til at få direktivet indført i den nationale lovgivning. Miljøministeriet har flere gange, senest på DANVAs temadag om Byspildevandsdirektivet den 9. oktober 2024, fremlagt en foreløbig tidsplan for denne implementering.
I den nærmeste fremtid vil EU i samarbejde med embedsmænd fra medlemslandene drøfte mulige udformninger af EPR-systemet. Dermed påbegyndes en uformel dialog om det udvidede producentansvar og etableringen af en EPR-organisation, der skal administrere økonomiske bidrag fra producenterne til spildevandsselskaberne, som står for rensning af miljøfarlige stoffer.
Byspildevandsdirektivet vil være retningsgivende for spildevandsselskabernes håndtering af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, slamhåndtering, energiproduktion og monitorering af udledninger af klimagasser i de kommende år.
Det er imidlertid afgørende, at direktivet ses i sammenhæng med anden gældende lovgivning for spildevandsselskaberne. Krav i henhold til vandområdeplanerne under Vandrammedirektivet kan eksempelvis medføre, at rensning for miljøfarlige stoffer skal etableres før de tidsfrister, Byspildevandsdirektivet sætter.
Den danske vandsektor giver erfaringer videre til verden om vejen til at blive klima- og energineutral. Det var et af de budskaber, DANVAs direktør, Carl-Emil Larsen, havde med til en paneldebat i den britiske pavillon under IWA-kongressen i Toronto. Temaet for sessionen var, at globale ledere skulle udveksle erfaringer om, hvordan vandsektoren minimerer udledning af CO2.
I panelet var de øverste ledere fra vandselskaber i England og Australien, direktøren for den australske vandforsynings forening og DANVAs direktør, der kom med gode råd til de øvrige i panelet, efter de havde fremlagt deres eksempler på, hvor langt de var i deres proces mod at blive klima- og energineutrale. DANVAs medlemmer har arbejdet på grøn omstilling i over 15 år.
Han sagde blandt andet, at gælder om at sætte sig meget ambitiøse mål som at ville være klima- og energineutral i 2030. Desuden skal der sættes politiske høje ambitioner over for barsk, økonomisk regulering, ligesom det gælder om at opbygge partnerskaber og skabe videndeling. Han understregede, at det vigtigste er at måle og styre processerne, så man kan ændre eller afbryde den vej, man har taget, hvis det er nødvendigt.
På et spørgsmål fra salen, om kunderne var villige til at betale for den grønne omstilling, blev det ud fra svarene tydeligt, at den danske betalingsmodel med vandtakst også er en driver for at nå i mål med den grønne omstilling. Det betyder, at også dansk erhvervsliv er med til for eksempel at betale for at nedbringe emissionen fra vandsektoren i Danmark.
Se film fra DANVAs deltagelse i IWA-kongressen i Toronto:
Indlæs flere
